Søvn

Vores retningslinjer for søvn i institutionen bygger på den nyeste viden om børn og søvn.

De fleste vuggestuebørn sover middagssøvn i institutionen. De sover i en barnevogn eller krybbe. De bliver puttet med sutter og bamser efter behov.

Inden dit barn bliver lagt til at sove, tager vi os god tid til at hjælpe det med f.eks. afklædning, komme på potte/toilet eller få skiftet ble.

Nogle af de mindste børnehavebørn kan have brug for en middagslur. Børnehavebørnene sover middagslur indenfor på en madras. Du aftaler med personalet i børnehaven, om dit barn skal have en middagslur.

Det er vores holdning, at de yngste børn skal følge deres egen soverytme, og vi vækker derfor helst ikke børnene. Det er vores erfaring, at børn som bliver vækket, har mindre overskud til at lege og derfor ofte bliver kede af det. Det er også vores erfaring, at børn ikke falder tidligere i søvn om aftenen, selvom vi vækker barnet i institutionen.