Sprogvurdering
Vi tilbyder løbende at lave en sprogvurdering af dit barn, mens det går i institutionen
Sprogvurdering
Med Sprogvurdering afdækkes børnenes talesproglige og før-skriftlige som er vigtige for barnets sproglige udvikling, trivsel og for barnets læring i skolen. Formålet med sprogvurdering er, at understøtte alle børn i at tilegne sig sproglige kompetencer og sætte tidligt ind med målrettede sprogindsatser for de børn, som viser tegn på forsinket sproglig udvikling for alle børn i alderen 2-6 år.
Udfyldes af: Fagpersoner i dagtilbud og skole.
Sprogvurdering i vuggestuen
Vi tilbyder derfor en sprogvurdering af dit barn første gang, når barnet er i toårsalderen (Rambøll Sprogvurdering )
Sprogvurdering i børnehaven
Vi tilbyder derudover en sprogvurdering tre gange i løbet af barnets tid i børnehaven; tre måneder efter barnet er startet, når barnet fylder fire år, og når barnet fylder fem år.
Vi bruger materialet "Sprogvurdering 3-6 år". Dette viser en profil af barnets talesproglige færdigheder og før-skriftsproglige færdigheder.
Ved tre- og fireårsalderen vurderer vi barnets:
- Ordforråd
- Sprogforståelse
- Kommunikative færdigheder
- Lydlig opmærksomhed
Ved femårsalderen vurderer vi udover ovenstående også:
- Bogstavkendskab
- Skriftsprogskompetencer
Dit barns tidlige udvikling af sprogfærdigheder og færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn, herunder bogstaver og tal, er afgørende for barnets skolegang og videre færd i livet.
Hvis det er nødvendigt, kan vi lave en målrettet indsats i institutionen for at styrke dit barns sproglige udvikling.
Vi gennemgår altid resultatet af en sprogvurdering sammen med dig til en forældresamtale.
Samtykke til sprogvurdering
Du bestemmer selv, om dit barn skal sprogvurderes. Du giver samtykke til sprogvurderingen på Aula.